KRONIK Hastværk og symbolpolitik gennemsyrer skattelovgivning, mens kvalitet og transparens forringes. Vores retssikkerhed lider, nu må der gøres noget. Bragt i dagbladet Børsen den 7. januar 2025
Den danske lovgivningsproces befinder sig i en krise.
Ikke en krise der udspringer af manglende politisk handlekraft eller af viljen til at gøre det gode for borgere og virksomheder, men snarere af en proces, der er blevet unødigt kompleks, forhastet og i stigende grad lukket for dem, der burde have en stemme.
Når eksempelvis store politiske aftaler vedtages lige før sommerferien, som vi så sidste år, og flere af initiativerne endda skal træde i kraft samme år, bliver en hurtig lovgivningsproces nødvendig.
Sidste sommer sendte Skatteministeriet 11 forslag i høring med frist den 22. august. En del af høringsforslagene var på et godt stykke over 100 sider.
Det tidspres, som både politikere og erhvervslivets høringsparter arbejder under, øger risikoen for fejl. Og det er ikke kun slåfejl i regneeksempler, der kan opstå under tidspres.
Tidspresset kan også føre til mere alvorlige fejl, som dels påvirker de oprindelige politiske hensigter og dels skaber usikkerhed om, hvordan reglerne skal anvendes i praksis.
I Retssikkerhedsalliancen - etableret af FSR - danske revisorer, Advokatsamfundet, Foreningen af Danske Skatteadvokater, Danske Advokater, DI og Dansk Erhverv - har vi bl.a. som ambition at fremme kvaliteten af skattelovgivningen.
Det kræver, at vi tager fat på de grundlæggende udfordringer, der præger hele lovgivningsprocessen.
Tre hovedproblemer
Først og fremmest lider den danske lovgivningsproces af et konstant tidspres. Hastebehandlinger er blevet normen snarere end undtagelsen.
Ifølge en nylig rapport fra Justitia har mere end 30 pct. af alle lovforslag siden 2019 haft høringsfrister på under fire uger. Dette underminerer muligheden for en grundig behandling, hvor eksperter og interessenter kan bidrage til lovforslagenes kvalitet.
Skattelovgivning er ofte teknisk kompleks og har vidtrækkende konsekvenser for både erhvervsliv og privatpersoner.
Alligevel ser vi gang på gang, at disse love skubbes igennem med en hast uden tid til hverken nuancering eller konsekvensvurdering.
For det andet er transparensen i lovgivningsarbejdet udfordret. I stigende grad flyttes beslutningerne fra Folketingssalen og udvalgsmøderne til lukkede forhandlinger i regeringskontorerne.
Det gør det næsten umuligt for andre partier og interesseorganisationer at få reel indflydelse. Skattelovgivningens detaljer forhandles ofte uden åben debat, hvilket resulterer i regler, der kan være vanskelige at forstå, administrere og efterleve.
Endelig er der spørgsmålet om ressourcer og kapacitet hos de ansvarlige aktører. Folketingsmedlemmer, særligt dem fra mindre partier, mangler tid og ressourcer til at sætte sig ind i de omfattende og tekniske lovforslag, der ofte ledsages af høje sideantal og kompliceret juridisk sprogbrug. Dette skaber en ubalance, hvor embedsmænd og eksterne konsulenter reelt dikterer indholdet af lovgivningen, mens den parlamentariske kontrol svækkes.
Forslag til forbedring
Vi kan ikke acceptere status quo. Lovgivning, og i særdeleshed skattelovgivning, skal være af så høj kvalitet, at den ikke blot opfylder sit formål, men også styrker borgernes tillid til systemet.
Retssikkerhedsalliancen har derfor flere konkrete forslag til forbedring af lovgivningsprocessen.
- Længere høringsfrister og øget inddragelse:
Det bør være et krav, at høringsfrister er minimum seks uger, så eksperter, erhvervsliv og civilsamfund kan levere fyldestgørende input. Samtidig skal relevante aktører sikres en reel mulighed for at blive hørt, og deres input reflekteres i de endelige lovforslag. - Styrket parlamentarisk kontrol: Ministerierne skal forpligtes til at udarbejde overskuelige notater, der klart redegør for konsekvenserne af et lovforslag, herunder de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Folketingsmedlemmer skal generelt have adgang til langt mere uafhængig juridisk og faglig rådgivning. I det omfang der er tale om særligt omfattende lovgivning, bør der f.eks. etableres et lovråd bestående af eksperter inden for jura, økonomi og samfundsvidenskab, som kan sikre bedre konsekvensanalyser og kvalitetssikring af lovforslag, inden de behandles i Folketinget. Det vil kræve tid, men samtidig styrke den demokratiske proces og højne kvaliteten af skattelovgivningen. - Mindre hastebehandling: Hastelovgivning skal begrænses til ekstraordinære situationer. For at sikre kvaliteten bør der indføres solnedgangsklausuler, der gør det muligt at genvurdere love, der er blevet hastebehandlet.
En ret, ikke et privilegium
Jeg har sagt det før som skatteminister, og jeg siger det gerne igen - nu - som forperson for Retssikkerhedsalliancen: Lad os sætte den individuelles retssikkerhed på dagsordenen. Det er vores pligt at rejse bekymring og sætte spørgsmålstegn ved de grundlæggende rammer for dansk skattelovgivning.
Vi bør og skal forbedre de processer, der danner fundamentet for vores retssamfund. En styrket retssikkerhed kræver mere gennemtænkt og grundigt lovarbejde, hvor kvalitet og transparens prioriteres over hastværk og symbolpolitik.
Retssikkerhed er ikke et privilegium - det er en ret. Og det er på tide, at vi handler derefter.