1. Problemstilling
Vi forudser betydelige udfordringer med den fremtidige administration af reglerne om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. Reglerne bør derfor forenkles og moderniseres.
Skatteforvaltningens styresignal af 2. september 2024 om omvalg (SKM2024.428.SKTST) som følge af Højesterets dom af 14. december 2020 (SKM2021.16.HR) vil efter vores opfattelse give anledning til mange tvister om forståelsen af reglerne. Skattestyrelsen har med styresignalet erkendt, at man indtil nu har administreret reglerne for gunstigt for skatteyderne i forhold til Højesterets fortolkning af reglerne. Efter vores opfattelse er det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at indskrænke brugen af muligheden for selvangivelsesomvalg. Reaktionen på Højesterets dom bør derfor være en lovændring.
Det er vores opfattelse, at tiden nu er kommet til at evaluere erfaringerne med skatteforvaltningslovens § 30 og gøre reglerne mere fleksible og nemmere at administrere.
Skatteforvaltningslovens § 30 drejer sig om de situationer, hvor skatteyderen frit kan vælge mellem forskellige muligheder skattemæssigt. Uanset hvilket valg skatteyderen træffer, vil der altså være tale om en korrekt og lovlig opgørelse af en skattepligtig indkomst.
Konsekvensen af Højesterets dom er, at de nuværende regler ikke giver mulighed for at rette op på valg, der viser sig at være uhensigtsmæssige, f.eks. som følge af misforståelser eller manglende kendskab til komplekse skatteregler. Omvalg tillades – således som Højesterets dom fortolkes af styrelsen i styresignalet – fremadrettet så vidt ses kun i de situationer, hvor en ansættelsesændring helt uden sammenhæng med det oprindelige selvangivelsesvalg fører til, at valget viser sig uhensigtsmæssigt.
Styresignalet og de meget komplicerede eksempler deri viser i sig selv, hvor vanskeligt det fremover vil blive at foretage den meget subtile sondring mellem situationer, hvor der er mulighed for selvangivelsesomvalg og situationer, hvor der ikke er. Kompleksiteten relateret til disse forhold kan måske også være årsagen til, at det tog skattemyndighederne knap 4 år at forfatte styresignalet. Det vil blive vanskeligt at administrere reglen korrekt, og der er stor risiko for, at det vil udløse mange tvister om fortolkningen af reglen. Grundlæggende er det et spørgsmål om faktum og bevis herfor, når baggrunden for skatteyderens oprindelige valg skal klarlægges. Det må forventes, at skatteyderne ofte vil have en helt anden opfattelse af bevæggrundene for det oprindelige valg end skattemyndighederne.
Allerede ved indførslen af reglen om omvalg overvejede Fristudvalget ved betænkning nr. 1426/2003 at indsætte en sikkerhedsventil, der ville tillade omvalg, hvis valget var åbenbart uhensigtsmæssigt, og ændringen var af væsentlig betydning for skatteyderen. Fristudvalget valgte dog at afvente erfaringerne med den bestemmelse, der nu er skatteforvaltningslovens § 30. (Jf. Fristudvalgets betænkning nr. 1426/2003 om frist og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet, afsnit 7.2.1.7.)
2. Løsningsforslag
Vi foreslår, at skatteministeren snarest muligt genovervejer reglerne om omvalg med henblik på at udvide skatteyderens mulighed for omvalg.
Grundlæggende ser vi ikke statens interesse i at begrænse skatteyderens muligheder for at foretage et omvalg, når det oprindelige valg har vist sig uhensigtsmæssigt. Hvorfor skal staten oppebære et skatteprovenu, som alene er en konsekvens af, at skatteyderen ikke har forstået reglerne til bunds eller ikke kunnet forudse en efterfølgende udvikling, når lovgivningen i udgangspunktet giver skatteyderen mulighed for et frit valg?
Hvis skatteyderen fortryder et valg, bør skatteyderen som udgangspunkt have mulighed for at ombestemme sig. Meningen med muligheden for selvangivelsesvalget var typisk at give skatteyderen fleksibilitet til at vælge den mulighed, som bedst passede dennes situation.
Der vil være enkelte situationer, hvor omvalg ikke skal tillades, fordi valget forudsætter, at skatteyderen må tage det sure med det søde, og mulighederne for omvalg skal begrænses for at undgå, at skatteyderen kan spekulere i en bestemt forretningsmæssig udvikling og omkostningsfrit kan træde tilbage, hvis skatteyderens satsning ikke lykkes. Det gælder f.eks. reglerne om international sambeskatning. Sådanne regler må identificeres og undtages de almindelige regler om omvalg.
Vi foreslår følgende løsning:
Skatteyderen skal som udgangspunkt have mulighed for omvalg inden for de almindelige ansættelsesfrister uden begrundelse. Udenfor de almindelige ansættelsesfrister skal omvalg tillades i tilknytning til en ansættelsesændring uanset årsagen til ansættelsesændringen. Det vil forhindre, at staten tjener på skatteydere, som på grund af misforståelse og manglende indsigt foretager et uhensigtsmæssigt selvangivelsesvalg.