1. Problemstilling

Problemstillingen optræder oftest ved tilflytning til Danmark fra udlandet. Det kan enten være situationer, hvor en dansker har boet i udlandet i en årrække og vender hjem til Danmark igen eller hvor en udlænding flytter til Danmark for at arbejde (indstationering). Vedkommende bliver herved igen fuld skattepligtig til Danmark og skal derfor oplyse om værdipapirer i udenlandske depoter senest 30. juni efter tilflytningsåret. Hvis oplysningerne ikke er præcise eller fuldstændige eller indsendes 1 dag for sent, mister personen retten til tabsfradrag på aktierne i det udenlandske depot.

Tilsvarende gælder hvis en dansk bosiddende person har købt værdipapirer (typisk aktier) igennem et udenlandsk pengeinstitut, der ikke indberetter købet til de danske skattemyndigheder. Hvis indberetningen ikke sker senest den 30. juni i året efter købsåret, fortaber personen retten til tabsfradrag på værdipapirerne.
Fælles er, at der er tale om en problemstilling for fysiske personer (private).

2. Baggrund

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven (ABL) § 14 blev indført ved L 201 (folketingsåret 2008-09). Af de almindelige bemærkninger fremgår det, at baggrunden for reglen var:

“For aktier købt via en udenlandsk fondshandler, som indgår i et udenlandsk depot, hvor der ikke indgås aftale med den udenlandske fondshandler, har den skattepligtige mulighed for at undgå, at de danske skattemyndigheder får oplysning om erhvervelsen af en aktie. Hermed kan den skattepligtige spekulere i kun at selvangive tab på sådanne aktier, men undlade at oplyse om eventuelle gevinster.

For at undgå denne form for spekulation foreslås det, at tabsfradrag betinges af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af en aktie. Det foreslås, at dette kun skal være en betingelse, for så vidt angår tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked.”

Reglen har været gældende i en længere årrække og Skattestyrelsens praksis på området er meget restriktiv. Selv mindre fejl i de indberettede oplysninger medfører, at der ikke gives tabsfradrag.

Det har eksempelvis følgende konsekvens:

En skatteyder tilflytter Danmark i 2022 med en række værdipapirer. De oplyses ikke korrekt senest den 30. juni 2023.

Skatteyderen oplyser en gevinst på 100.000 kr. vedrørende de pågældende værdipapirer i 2023.

Skatteyderen oplyser et tab på 200.000 kr. vedrørende de pågældende værdipapirer i 2024.

Selvom skatteyderen netto har tabt 100.000 kr. i 2023 og 2024, beskattes skatteyderen netto af 100.000 kr., men får altså ikke noget tabsfradrag som konsekvens af, at der ikke er oplyst korrekt senest den 30. juni 2023.

Det bør fremhæves, at reglerne blev indført på et tidspunkt, hvor der ikke var krav om automatisk udveksling af oplysninger vedrørende investeringer i udlandet. I dag vil der ske automatisk indberetning om investeringer i lande, der har tiltrådt CRS-ordningen (typisk diverse sumbeløb). Danmark vil således i dag modtage information fra en lang række lande, hvorved den spekulationsmulighed, som reglen oprindelig skulle modvirke ikke længere, er til stede (i hvert fald i forhold til CRS-landene).

3. Forslag

Vi foreslår:

• At fradrag betinget af oplysningspligten, jf. ABL § 14 om aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktog anskaffelsessum ophæves, da bestemmelsen ikke længere lever op til sit politiske formål om at undgå spekulation.
  
  
• Alternativt at der lovgives om en ”reparationsmulighed”. Denne kunne begrænses til de situationer, hvor der sker udveksling af oplysninger via CRS-ordningen eller tilsvarende ordninger og/eller til situationer, hvor skatteyderen allerede har selvangivet gevinster/udbytte vedrørende de pågældende værdipapirer, hvormed spekulation i manglende eller fejlagtig oplysning kan udelukkes.
  
  
• At det forvaltningsmæssigt i højere grad sikres, at personer der er omfattet af regelsættet ”guides” til, at reglerne overholdes. Det kunne f.eks. være ved, at der som minimum designes en IT-løsning, så der i ”TastSelv Borger” vises en reminder i en boks eller lignende i forbindelse med indberetning, så indberetter obligatorisk skal forholde sig til indberetningsmuligheden undervejs. Alternativt en krydsmarkering hvor der ved tilsagn åbnes et digitalt modul, alene med det formål at indberetter skal angive den rette information (anskaffelsestidssum, tidspunkter mv.)