1. Problemstilling
Efter skatteforvaltningslovens § 51 kan Skattestyrelsen efter ansøgning give henstand med betaling af pålignede skatter og afgifter, hvis en afgørelse truffet af Skattestyrelsen er påklaget eller indbragt for domstolene.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens forarbejder, at en klage over skatteansættelsen ikke har opsættende virkning, men at det er fast praksis, at hvis der klages over en skatteansættelse, gives der efter anmodning som udgangspunkt henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører.
For år tilbage var der en relativt hurtig sagsbehandlingstid, men i dag kan der gå ganske lang tid, inden Skattestyrelsen får behandlet en ansøgning om henstand.
Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen hurtigt efter en afgørelse er truffet, sender skatte- og afgiftskrav til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, og at Gældsstyrelsen hurtigt herefter opstarter lønindeholdelse eller indsender en konkursbegæring til skifteretten, uanset at der er indsendt en ansøgning om henstand til Skattestyrelsen.
Gældsstyrelsen argumenterer ved mødet i skifteretten, hvor konkursbegæringen behandles, ofte med, at statsskattelovens § 38 giver hjemmel til at inddrive kravet, uanset at der er søgt om henstand, som endnu ikke er behandlet, og at konkursfordringen derfor har den tilstrækkelige klarhed til afsigelse af dekret.
Der synes at være en lidt forskellig praksis ved skifteretterne angående dette, idet der i nogle tilfælde sker udsættelse af behandlingen af konkursbegæringen indtil det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har behandlet henstandsanmodningen.
Det kan derfor vise sig at være helt nytteløst at påklage en afgørelse, hvis der ikke meddeles henstand, Gældsstyrelsen indgiver en konkursbegæring og skifteretten afsiger dekret. Hvis Kammeradvokaten udpeges som kurator, vil der kun undtagelsesvis være tale om, at en klagesag forfølges af konkursboet, hvilket i praksis kræver, at en ad hoc kurator indstiller, at den skal videreføres.
Det er ikke i overensstemmelse med overordnede retssikkerhedsprincipper, at en skatteyder eller afgiftspligtig kan begæres konkurs før Skattestyrelsen har taget stilling til en henstandsanmodning, og at den påklagede/indbragte afgørelse i øvrigt så standses af et konkursbo, hvor Kammeradvokaten udpeges af Gældsstyrelsen som kurator.
Det forekommer heller ikke at være rimeligt, at det er Skattestyrelsens lange sagsbehandlingstid, der er afgørende for, om Gældsstyrelsen kan fremme en konkursbegæring.
Det er endvidere i klar strid med god forvaltningsskik at gennemføre tvangsinddrivelsesskridt, når der foreligger en ubehandlet ansøgning om henstand.
Dette har borger- og retssikkerhedschefen eksempelvis klargjort i sine bemærkninger herom i januar 2021:
https://www.skatteforvaltningen.dk/retssikkerhed/redegoerelser-og-beretninger/undersoegelse-om-henstand-opkraevning-og-inddrivelse/
2. Løsningsforslag
Som det fremgår ovenfor, er det fast praksis, at der som udgangspunkt gives henstand, hvis der klages over en skatteansættelse. Det har således nærmest karakter af et retskrav.
På den baggrund foreslås det, at lovgivningen om henstand vendes, så udgangspunktet vendes om således, at der ved klage over en afgørelse fra skattemyndighederne automatisk gives henstand med betalingen, hvis der anmodes herom.
Dog skal Skattestyrelsen konkret kunne træffe afgørelse om, at der i en sag ikke skal ydes henstand, hvis der f.eks. er nærliggende fare for, at skattekravet går tabt, hvis der ydes henstand.
Med denne model bliver det skattemyndighederne – og ikke skatteyderen – der bærer risikoen for lange sagsbehandlingstider hos skattemyndighederne. Desuden vil det medføre en effektivisering af behandlingen af henstandssager, idet Skattestyrelsen fremover ikke skal træffe afgørelse i alle sager om henstand, men udelukkende i de få sager, hvor man ikke mener, at der skal ydes henstand.
Desuden bør reglerne ændres, således at der på samme måde automatisk gives henstand med betalingen i perioden fra afgørelsen indtil klagefristen udløber, hvis der anmodes herom. Dog også her med mulighed for, at Skattestyrelsen konkret kan træffe afgørelse om, at der ikke skal være henstand.