1. Problemstilling

Det forekommer, at en indtægt kan blive beskattet med mere end 100 pct. Problemstillingen handler om, hvem der er den rette indkomstmodtager, og er relevant for personer, der har
stiftet et selskab og udfører arbejde i selskabet, men hvor skattemyndighederne er af den opfattelse, at arbejdet udføres af personen som lønmodtager.

Hvis en person reelt er fx lønmodtager, skal personen beskattes efter reglerne for lønmodtagere. Det er således ikke muligt vilkårligt at bede en arbejdsgiver om, at ens løn skal udbetales til et selskab og ad den vej udskyde beskatningen og muligvis opnå en lavere
samlet beskatning. 

Ifølge Skatteministeriet er det ikke altid nemt at vurdere, om en person er lønmodtager eller ej. Der kan derfor forekomme situationer, hvor en person oprigtigt er i den tro, at det
arbejde, personen udfører, sker i regi af personens selskab, men hvor skattemyndighederne konkret vurderer, at personen reelt er lønmodtager. Det fremgår af Kommissorium fra 2021
om problemstillingen.

Selv om det ikke altid er nemt at vurdere situationen, er der risiko for en beskatning, der samlet kan løbe op i over 100 pct. Dette skyldes, at både personen og selskabet bliver beskattet som modtager af indtægten, og hvis selskabet efterfølgende udlodder udbytte,
beskattes indtægten en tredje gang.

En sådan beskatning på op til over 100 pct. er indlysende ikke rimelig. Problemstillingen har været kendt længe, og Skatteministeriet har i 2021 anmodet Skattelovrådet om at komme med forslag til løsning.
De gældende regler om skattemæssig omgørelse i Skatteforvaltningslovens § 29, som betyder at personen kan vælge, at indkomsten skal behandles efter skattemyndighedernes
opfattelse og personen dermed kun beskattes én gang, opstiller betingelser, som ikke altid kan opfyldes.

2. Løsningsforslag

Vi foreslår, at personer der uforvarende rammes af trippelbeskatning skal have generel adgang til skattemæssig omgørelse. Det kan betyde, at nogle vil spekulere i at selvangive indkomsten i sit selskab med mulighed for at udskyde beskatningen, men det er vores
opfattelse, at det er vigtigere, at personer ikke uforvarende rammes af trippelbeskatning, som er åbenbart urimelig og undergraver tilliden til skattesystemet.

Hvis en person spekulerer ved at benytte virksomhedsskattereglerne, og ikke stifter et selskab, rammes vedkommende ikke af en beskatning på over 100%. Det må derfor antages, at dem, der bevidst spekulerer, gør det gennem virksomhedsskattereglerne. Dem som gør
det gennem et selskab, må som altovervejende hovedregel gøre det uforvarende, når der er et ”skattefrit” alternativ, nemlig at benytte virksomhedsskattereglerne.

Hvis man i øvrigt vil undgå mulighed for spekulation, må der være mere proportionale midler hertil end at gennemføre en beskatning på over 100% af en indkomst. Eksempelvis kunne der opkræves et særskilt gebyr på nogle procent af indkomsten for at få lov til
omgørelse i en situation med rette indkomstmodtager.

Det danske skattesystem er indrettet således, at beskatningen i selskaber kombineret med udbyttebeskatning nogenlunde svarer til beskatningen af almindelig personlig indkomst. Der er derfor ikke et stærkt incitament til bevidst at selvangive indkomst til et selskab i tilfælde, hvor indkomsten skal beskattes som lønindkomst.

En løsning for problemstillingen om rette indkomstmodtager bør tillige indeholde en løsning på den tilsvarende problemstilling med rette udgiftsbærer.